DSF kursus i Vandel 8.-9.2.2020

Ref. Michael Lind.

Sangerpause under DSF-kursus på Vandel Efterskole

Vi var 6 tilmeldte til sangerkursus på Vandel Efterskole. Vi skrev navneskilt og så hvor vi skulle overnatte og fik så en rigtig god morgenmad med lune rundstykker og diverse pålæg.  Kl. 10.00 mødtes vi i deres sal. Her blev vi delt op i stemmer, samt præsenteret for vores underviser. Instruktør Gustav Hagner er en ung mand på 27 år , som er korleder i Horsens, kapelmester osv.. Weekendens program/sange var printet og lå på vore stole. Efter en ca 1/2 times opvarmning gik vi i gang : “Morgensang af Elverskud” og “Den lyse nat”. Frokost pause ca. kl.12. Efter frokost tog vi fat i en  ny sang af Lumbyes melodier. En potpourri fra Champagnegaloppen. Meget interessant! Efter kaffepausen startede vi på en ny sang: “Fyldt hvidkålshoved”,  en sjov lille sang. Så blev klokken  17.00  og vi slutte dagen med sang af, så vi kunne blive klar til den mere sociale del. Kl. 18.30 blev dørene lukket op til aftensmad var viking køller med grønt, flødekartofler og brød samt en isdessert
Da middagen var overstået fik vi noget underholdning af de forskellige kor. Der var nogle som vi kunne synge med på og nogle som vi ikke kunne.
Morgenmad kl. 08.00 søndag morgen, varme rundstykker, med pålæg, ost, marmelade juice og yoghurt i diverse afskygninger
Kl. 09.00 startede dagens undervisning med en let opvarmning. Så gik vi igang med en svensk sang “Uti vår hage”. Det var noget af en prøvelse. Alt i alt en rigtig god weekend, hvor jeg kun kan opfordre alle til at deltage i til næste år.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.