“Syng dansk” koncert i Ribe 3.11.2022

8 af omegnens kor var mødt op til en festlig aften i Seminariehuset, Ribe. Ribe Mandskor havde igen sørget for at alle kor fik et “opvarmningsrum” og stillet de mange stole op i idrætshallen. Det var en dejlig blanding af nyere og gamle danske sange, både rytmiske og traditionelle, muntre og stilfærdige. Vores kor gik direkte på efter pausen, og jeg tror det havde en god effekt at vi uden intro og snak foldede os ud med stor volumen, værdigt og højtidsfuldt i “Danmark i Tusind År”. Dette blev fulgt af mere folkelige sange, “Den lille Café” og “I stjernelys og månestråler”, hvorefter vi indfølende sluttede af med den evigt dejlige “Skumringen”. Alt dette gjorde vi i vores nye kortøj, som alle havde fået hentet. Se billederne.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.