Opstart øveaften 7. januar 2026

Onsdag d. 7. januar starter Bramming Mandskor op igen efter juleferien. Resten af vinteren og foråret deltager Bramming Mandskor i et meget spændende projekt, hvor John Høybyes “Lysvår” skal indstuderes og opføres. Projektet afsluttes sidst i april 2026 med tre koncerter, bl. andet i Musikhuset i Esbjerg. Projektet bekræfter det stærke sammenhold der er i mellem omegnens kor, da det er et samarbejde mellem de tre kor fra Bramming (Skalakoret, Brammingkoret og Bramming Mandskor) samt Esbjerg Kulturskoles pigekor og orkester. Det bliver et fantastisk godt og inspirerende projekt med omkring 130 sangere fra de fire kor og orkester.

John Høybye’s “Lysvår” er et meget flot nordisk værk for kor, solister og orkester udgivet i 2005. Til dette værk har John Høybye komponeret ny musik til nogle af B.S. Ingemanns tekster. Lysvår handler om: “Lysets engel” der om foråret tænder op for drømme, længsler, håb, kærlighed og styrke.

Bramming Mandskor har den fornemme opgave, at stå for herrestemmerne (tenor og bas) i fælleskoret. Interesserede mænd er meget velkomne til at komme og synge med! Det kræver ikke nodekendskab, man skal bare kunne lide at synge. Projektet starter onsdag d. 7. januar fra kl. 19:00 til kl. 21:00 på Industrivej 7, 6740 Bramming, hvor mandskoret er vært ved en lille forfriskning i pausen!