Om Koret

Bramming Mandskor er en traditionsrig forening stiftet i 1914.

Bramming Mandskor er en privat forening med egen bestyrelse og vedtægt.  Vi holder en ugentlig øveaften og deltager i 10 til 15 arrangementer om året, bl.a. ved koncerter i forsamlingshuse, plejecentre og kirker.

Bramming Mandskor blev i juli 2014 optaget under MOF, Musisk Oplysnings Forbund, Esbjerg

Koret har siden oprettelsen været en vigtig del af det folkelige musikliv på egnen.

Korets repetoire er alsidigt, med vægten lagt på danske viser, sange og salmer.  Der synges også sjove og festlige sange, nogle på andre sprog, især engelsk.

Der er et godt kammeratskab i koret, og alle samles vi først og fremmest om sangen. Vi øver hver onsdag kl. 19-21, som oftest med en øl-/vandpause midtvejs.

Koret har ca 40 medlemmer, og vi har plads til flere…kom og vær med. 

Koret har været på korrejser til udlandet.

Koret er medlem af De Syd- og Vestjyske Mandskor (DSVM) og er her igennem medlem af Dansk Sangerforbund (DSF)under sammenslutningen Dansk Amatørmusik (DAM)

Koret deltager i DSVM kortræf, koncerter og DSF landskorstævner, weekend-kurser og andre arrangementer.

 Øvelokale er i det tidligere AMU – Center på Industrivej 7, 6740 Bramming (Indgang i gården)

Privatlivspolitik for Bramming Mandskor