Øveaften d 27.3.2019

30 sangere mødt. Vi indledte med at synge nogle nye salmer, som skal synges i Darum Kirke under gudstjenesten ved vor næste koncert. Ja, alle de nye sange i salmebogen, højskolesangbogen og DGI-sangbogen minder os om at tiden er ved at løbe fra den sangskat vi alle er vokset op med. Arjan lavede herefter vejrtræknings- og sangøvelser med os, og havde en dyrlægesprøjte med for at demonstrere mellemgulvets funktion. Med luften ned og maven ud stod vi og fik kornmodsglansen til at glimte lidt. Berti gav en omgang øl i pausen, fordi Arjan havde stillet op til en venskabelig sangundervisning, som endte op med at blive aftenunderholdning i Ribes restauranter.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.